Solrød Next-Gen
Solrød Next-Gen, er det første trin i Solrød Svømmeklubs konkurrenceafdeling og henvender sig til talentfulde svømmere i alderen 8-11 år. Optagelse på Next-Gen, sker efter vurdering af klubbens konkurrencetrænere. Der tilbydes prøvetræning inden endelig optagelse.
Holdet har fokus på at udvikle de grundlæggende tekniske færdigheder inden for crawl, rygcrawl, butterfly, brystsvømning og medley.
Der arbejdes desuden med startspring, vendinger og streamline, så svømmerne bliver fortrolige med konkurrencesvømningens grundelementer.
På Next-Gen, kombineres seriøs træning med leg og fællesskab. Træningen skal være både lærerig og sjov, så svømmerne bevarer motivationen og glæden ved svømning. Samtidig begynder svømmerne at blive introduceret til stævner, hvor de kan prøve sig selv af i trygge rammer. Det sker ved interne stævner og nogle mindre stævner, hvor der konkurreres mod svømmere fra vores ’Venskabsklubber’.
Træning og aktiviteter
Next-Gen, træner 2 gange om ugen og træningen inkluderer både tekniske øvelser og kortere svømmeserier. Svømmerne lærer at svømme længere distancer og begynder at forstå, hvordan en svømmetræning er opbygget.
Udover den daglige træning deltager svømmerne i de planlagte stævner og sociale arrangementer. Enkelte svømmere, kan blive tilbudt at deltage i træningslejre eller stævner med overnatning sammen med klubbens øvrige konkurrencehold.
Vilkår for tilmelding:
- Der gives samtykke til anvendelse af portrætbilleder og fokusbilleder
- Der gives samtykke til anvendelse af foto- og videooptagelser i træningsøjemed.
- Minimum ét familiemedlem i husstanden, er tilmeldt ’Forældrehjælpskontingent’
- Møder stabilt op til alle træninger og stævner
- Melder afbud til træneren ved fravær
- Repræsenterer klubben og bærer klubtøj ved træning og stævner
- Udviser lyst til at lære og udvikle sig som konkurrencesvømmer
- Forældre støtter op om svømmerens udvikling og engagement
- Forældre deltager som official ifølge klubbens retningslinjer
- Forældre og svømmere er bekendt med klubbens håndbøger og efterlever dem