Udviklingsholdet

Info

Udviklingsholdet i Solrød Svømmeklub

Udviklingsholdet er for svømmere, der ønsker at tage næste skridt mod konkurrencesvømning på højt niveau, samtidig med at de er en del af et fællesskab med fokus på både træning og sociale oplevelser. Her bygges fundamentet for den tekniske, fysiske og mentale udvikling, der kræves for at blive en dygtig konkurrencesvømmer. Svømningen skal have høj prioritet, og det forventes, at svømmerne deltager aktivt i træning, stævner og sociale arrangementer.

Holdet træner op til fire gange om ugen, heraf én morgentræning, og svømmerne deltager i turneringsstævner, invitationsstævner, Østdanske- samt Danske Årgangsmesterskaber.

Der afholdes der én årlige træningslejr i efterårsferien og derudover stævner med overnatning, for at styrke fællesskabet og svømmernes udvikling. Træningslejre og stævner kan være i Danmark eller udlandet. Svømmere der udviser evne, engagement og forventes at rykke op på Solrød Elite i den kommende sæson, kan inviteres med på Eliteholdets træningslejr (Forventeligt imellem uge 7 og påsken).

Der arbejdes med svømmeteknik, hvor svømmerne lærer at mestre alle fire stilarter og opnår en teoretisk forståelse for, hvordan teknik og bevægelser påvirker deres præstationer. Undervisningen omfatter blandt andet undervandssvømning, udholdenhedstræning og variation i øvelserne for at udvikle alsidige og bevidste svømmere.

Udviklingsholdet er ikke kun et sted for sportslig udvikling, men også et hold hvor svømmerne skal føle sig trygge i træningsmiljøet og bidrager til holdets fællesskab uden mor og far.

Vilkår for tilmelding:

  • Der gives samtykke til anvendelse af portrætbilleder og fokusbilleder
  • Der gives samtykke til anvendelse af foto- og videooptagelser i træningsøjemed
  • Minimum ét familiemedlem i husstanden, er tilmeldt ’Forældrehjælpsholdet’
  • Møder stabilt op til alle træninger og stævner
  • Melder fravær til træneren på forhånd
  • Deltager i stævner og træningslejre, som klubben udvælger
  • Udviser vilje til at udvikle sig teknisk, fysisk og mentalt
  • Repræsenterer klubben professionelt og bærer klubtøj ved træning og stævner
  • Forældre støtter op om svømmerens udvikling og engagement
  • Forældre deltager som official ifølge klubbens retningslinjer
  • Forældre og svømmere er bekendt med klubbens håndbøger og efterlever dem
Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen

Nyheder

Instagram

Loading